Four Points Flex by Sheraton Arena søger receptionistelev
Four Points Flex Copenhagen Arena har det hele! Dejlige værelser, god beliggenhed, skøn atmosfære og ikke mindst et passioneret team, der netop nu leder efter en ny receptionistelev. Brænder du for at give gæsterne en unik oplevelse, som de med glæde husker tilbage på længe efter afrejse? Og drømmer du samtidig om en uddannelse, hvor du for alvor lærer, hvordan et hotel drives, og ikke mindst at yde service i særklasse? Så kan du meget vel være den, vi søger.
Vi søger en udadvendt, imødekommende og ikke mindst ansvarsbevidst elev, der med et smil på læben kan yde vores gæster en personlig service. Som receptionist er du ofte den første gæsterne møder, og den sidste de siger farvel til. Du er der, hvis de mangler hjælp eller f.eks. en anbefaling til oplevelser i byen. Kort sagt er du med dem igennem hele deres ophold, uanset om det er af kortere eller længere varighed.
Du indgår i vagtplan med skiftende arbejdstider, og fleksibilitet er derfor vigtigt for os. Du kommer til at arbejde både dag, aften, weekender og helligdage.
DU KOMMER TIL AT LÆRE:
- At checke gæster ind og ud - både individuelle og grupper
- At foretage reservationer og besvare telefonopkald
- At servicere gæster - også på vores øvrige FPX Hoteller via telefon
- At sørge for at vores morgenmadsbuffet ser fin ud, opfyldning, afrydning og klargøring til næste dag
- At besvare e-mails
- At vejlede og rådgive gæsterne om oplevelser i København
- At servicere baren og sikre, at omgivelserne altid er pæne og rene
- Øvrige forefaldende booking - og receptionsopgaver
HVAD KAN VI TILBYDE?
- En lærerig og inspirerende elevplads
- God mulighed for crosstraining på vores søster hoteller samt på Servicekontoret
- Mulighed for at påtage sig stort ansvar hvis du ønsker det
- Ordnede forhold og engagerende kolleger
- En uformel tone i et effektivt og fokuseret miljø, hvor god humor og godt humør er noget vi værdsætter i dagligdagen
- Du skal have besået grundforløbet, før du begynder
- Erfaring fra hotel- og servicebranchen vil være en fordel
- Du behersker, som minimum, dansk/engelsk i skrift og tale
- Du er løsnings- og handlingsorienteret og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Som person er du udadvendt, og tænker ”vi” fremfor ”jeg”
- Du er fortrolig med IT
ANSØGNING
Vi håber, at vi har fanget din interesse og ser frem til, at modtage din ansøgning og CV med et vellignende billede via nedenstående link.
Opstart er som udgangspunkt hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette person.
Har du nogle spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at kontakte Hotel Manager Mattias Thorsteinsson telefon +45 22 13 64 57.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Core Hospitality
Core Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper. Core Hospitality A/S driver nu 19 hoteller i Danmark og Norge, inklusiv Four Point Flex Hotellerne (tidligere Zleep Hotels), Moxy Tromsø, Moxy Bergen, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.