Housekeeping assistenter til A Place To Hotel, Esbjerg
Vi har travlt og søger derfor housekeeping assistenter til vores team. Vil du med på en spændende rejse, hvor vores hotel tidligere på året er blevet en del af den internationale hotelkæde Marriott? Har du sans for detaljen og lyst til at sikre, at vores gæster får en skinnende ren og indbydende oplevelse? Så er det måske dig, vi søger!
Med 214 værelser og suiter tilbyder vi mere end blot et hotel. Vi tilbyder en oplevelse, hvor vi ønsker at være vores gæsters hjem væk fra hjemmet. Vores kultur er uformel, inspirerende og rummelig. Du får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Jobbet består bl.a. af følgende opgaver:
• Rengøring og klargøring af værelser og suiter
• Opretholdelse af høj standard for rengøring og præsentation af hotellets fællesområder
• Sikre at gæsterne føler sig velkomne gennem et rent og indbydende miljø
• Samarbejde tæt med dine kolleger i housekeeping og resten af hotellet
Arbejdstid:
• 40 timer pr. 4 uger
• Arbejde hver anden weekend i tidsrummet mellem kl. 05.30 - 15.00
Hvem er du?
• Du er grundig og har sans for kvalitet og detaljer
• Du er serviceminded og vil gerne give gæsterne den bedste oplevelse
• Du kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et stærkt team
• Du trives i et arbejde, hvor der er fart på, og hvor ikke to dage er ens
Vi kan tilbyde dig:
• En deltidsstilling med mulighed for at udvikle dig i en international hotelkæde på et helt særligt hotel i Esbjerg
• En arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor der er plads til din personlighed
• Et team, hvor vi tror på, at selvstændighed, udvikling og godt samarbejde gør en forskel
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket nedenfor.
Vi glæder os til at høre fra dig - og vores gæster glæder sig til at møde dig!
Om Core Hospitality
Core Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper. Core Hospitality A/S driver nu 20 hoteller i Danmark og Norge, inklusiv Four Points Flex by Sheraton, A Place To Hotel, Moxy, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.