Nordiske rødder. Internationale muligheder.Hos Core Hospitality er mennesker vores vigtigste aktiv. Uden dygtige og engagerede medarbejdere kan vi ikke lykkes. Vores mission er enkel: at drive hoteller, som gæsterne ønsker at besøge igen og igen. Vi tror på, at nysgerrighed, samarbejde og lysten til hele tiden at lære nyt skaber de bedste rammer både for vores gæster og for vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, hvor vi kombinerer lokale værdier med globale brands.Vi søger en eller flere udadvendte, imødekommende og ansvarsbevidste elever, der med et smil på læben kan give vores gæster personlig service. Som receptionist er du ofte den første, gæsterne møder, og den sidste, de siger farvel til. Du er den, de kan gå til for hjælp eller når de ønsker anbefalinger til oplevelser i byen. Kort sagt følger du gæsterne gennem hele deres ophold, uanset om det er kort eller langt.
Du bliver en del af en vagtplan med skiftende arbejdstider, så fleksibilitet er vigtigt. Du vil derfor arbejde både dag, aften, weekender og helligdage.
DU KOMMER TIL AT LÆRE:
- Hjælpe både individuelle gæster og grupper med en god og smidig ankomst til hotellet
- Foretage værelsesreservationer og besvare telefonopkald
- At besvare e-mails
- Servicere gæster, også på vores øvrige hoteller via telefon
- Øvrige forefaldende booking- og receptionsopgaver
- Sætte morgenmadsbuffet op og sørge for, at den hele tiden ser fin ud, at den er fyldt op samt afrydning og klargøring til næste dag
- At vejlede og rådgive gæsterne om oplevelser i lokalområdet
HVAD KAN VI TILBYDE?
- En lærerig og inspirerende elevplads
- God mulighed for crosstraining på vores søsterhoteller samt på Servicekontoret
- Mulighed for at påtage sig stort ansvar, hvis du ønsker det
- Ordnede forhold og engagerede kolleger
- En uformel tone i et effektivt og fokuseret miljø hvor godt humør og en positiv tone værdsættes
PROFIL
- Du skal have bestået grundforløbet, før du starter
- Erfaring fra hotel- og servicebranchen vil være en fordel
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Du er løsnings- og handlingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Som person er du udadvendt og tænker ”vi” fremfor ”jeg”
- Du er fortrolig med IT
ANSØGNINGHos os handler det meget om gensidig kemi, når vi rekrutterer. Vi ønsker rette person på rette sted. Derfor har vi ikke på forhånd fastlagt, hvilket hotel du skal tilknyttes. Har du et særligt ønske, er du dog altid velkommen til at skrive det i din ansøgning.
Vi håber, at vi har vækket din interesse, og ser frem til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget eller det at være elev på et af vores hoteller, er du velkommen til at kontakte HR Partner Line Hvass Andersen på
lha@coreh.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Core HospitalityCore Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper. Core Hospitality A/S driver nu 20 hoteller i Danmark og Norge, bl.a. Four Points Flex by Sheraton, A Place to Hotel, Moxy, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.