Er du en erfaren lønbogholder med sans for detaljer og en passion for at levere korrekt og rettidig lønadministration? Trives du med ansvar og vil du være en del af en dynamisk og voksende organisation i hotelbranchen? Så er det måske dig, vi søger til vores Servicekontor. Om stillingen:Som lønbogholder bliver du en del af økonomiafdelingen på Servicekontoret, som har ansvaret for den daglige lønadministration for vores 20 hoteller i Danmark og Norge samt Servicekontoret. Du vil have et tæt samarbejde med både HR og hotellets ledere for at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling. Du arbejder side om side med en kollega, hvor I i fællesskab har ansvaret for lønopgaverne og fordeler dem imellem jer på den måde, der giver bedst mening ud fra kompetencer og arbejdsbelastning. I sparrer dagligt og sikrer sammen en ensartet og professionel lønbehandling på tværs af landegrænser. Skulle du have kendskab til norsk lønadministration, vil det være en fordel. Stillingen er som udgangspunkt på deltid med ca. 30 timer ugentligt, men vi er åbne for en fuldtidsløsning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Lønkørsel fra A til Z - herunder gennemgang, kontrol og registrering af løndata i Intect
- Sikre at alle lønreguleringer er korrekte i henhold til overenskomst og vagtplaner
- Håndtering af feriepenge, pensioner og refusioner
- Afstemning af lønrelaterede konti
- Besvarelse af spørgsmål fra medarbejdere vedr. løn, skat og ferie
- Samarbejde med HR om kontrakter, fratrædelser og barsel
- Opdatering af tidsregistreringssystem (Timeplan)
- Udarbejdelse af rapporter og statistikker til ledelsen
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med lønadministration - gerne fra en større virksomhed eller koncern med mange enheder
- Kender til overenskomster og regler inden for hotel- og restaurationsbranchen (ikke et krav, men en fordel)
- Er struktureret, detaljeorienteret, har styr på deadlines
- Har erfaring med Excel og gerne kendskab til økonomisystemer - kendskab til Business Central er et plus
- Er serviceminded, god til at kommunikere med både ledelse og medarbejdere og god til at opbygge relationer
- Kan formulere dig på dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder:
- En udfordrende stilling på vores Servicekontor i Høje Taastrup
- En hverdag med stor selvstændighed og ansvar
- En central stilling i en afdeling under udvikling
- En virksomhed i stærk vækst med gode udviklingsmuligheder
- Ordnede forhold og engagerende kolleger
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde er højt værdsat
- Personalepriser på hoteller i hele verden samt andre personalegoder
Interesseret?Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of HR, Tina Berning på tlf.: +45 2121 6352.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Core HospitalityCore Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører og driver 20 hoteller i Danmark og Norge. Vi er uafhængige af varemærker og har fleksibiliteten til at drive alle typer hoteller. Vores portefølje inkluderer Four Points by Sheraton, Moxy, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.