Receptionist (deltid) - Four Points Flex by Sheraton Ishøj
Four Points Flex by Sheraton Ishøj er et mindre hotel med en fantastisk udsigt fra 8. og 9. sal. Mange af vores gæster vender tilbage gang på gang, og derfor er din evne til at skabe gode relationer og give dem en personlig oplevelse vigtig. Vi søger en fleksibel deltidsmedarbejder, der trives med at arbejde i en dynamisk hverdag, hvor der er mange bolde i luften - og et lille team, der er klar til at hjælpe med at gribe dem. Du skal være omstillingsparat og løsningsorienteret af natur, da du ofte vil skulle træffe beslutninger selvstændigt.
Dine primære funktioner er at sikre, at alle gæster får et godt ophold og en god oplevelse. Derudover skal du også sørge for, at receptionen og gæsteområderne er pæne og ryddelige, samt sikre at morgenbuffeten tager sig godt ud og er fyldt op.
Stillingen er en fast deltidsstilling på ca. 40 timer om måneden, med vagter fordelt på både hverdage og weekender. Vagtplanen rummer både morgen- og aftenvagter, og du skal forvente at have 1-2 morgenvagter om ugen. Derfor er det vigtigt, at du er morgenfrisk, mødestabil og klar til at tage imod vores gæster med et smil og sørge for, at de får en god start på dagen.
DINE ARBEJDSOPGAVER VIL BL.A VÆRE:
- Hjælpe både individuelle gæster samt grupper med en god og smidig ankomst til hotellet
- Foretage værelsesreservationer og besvare telefonopkald
- Servicere gæster - også på vores øvrige hoteller via telefon
- Sætte morgenmadsbuffet op og sørge for, at den hele tiden ser fin ud, at den er opfyldt samt afrydning og klargøring til næste dag
- Øvrige forefaldende booking - og receptionsopgaver
- En alsidig stilling hos en af Danmarks førende hoteloperatører
- En afvekslende hverdag, hvor du møder gæster fra alle dele af verdenen
- Gode faglige og personlige karrierefremmende muligheder f.eks. via kompetencekurser
- Fine personalepriser på hoteller i hele verden
- Ordnede forhold og engagerende kolleger
- En uformel tone i et effektivt og fokuseret miljø hvor god humor og godt humør er noget, vi værdsætter i dagligdagen
- Erfaring fra hotel- og servicebranchen vil være en fordel, men intet krav
- Du behersker, som minimum, dansk og engelsk i skrift og tale
- Kendskab til hotelsystemer er en fordel, men ikke et krav
- Du er løsnings- og handlingsorienteret og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Som person er du udadvendt og tænker ”vi” fremfor ”jeg”
- Du er fortrolig med IT og at du trives med at arbejde selvstændigt, da du vil opleve at stå alene i receptionen
ANSØGNING
Vi håber, at stillingen har vækket din interesse, og vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV med et vellignende billede via linket nedenfor.
Da vi afholder samtaler løbende og gerne vil have stillingen besat hurtigt, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Hotel Manager Eva Larsen på telefon +45 2121 6353.
Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Om Core Hospitality
Core Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper. Core Hospitality A/S driver nu 20 hoteller i Danmark og Norge, inklusiv Four Points Flex by Sheraton, Moxy, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.