Group Sales Agent til Core Hospitality

Har du en passion for salg og kundeservice, og har du erfaring fra hotelbranchen? Som Group Sales Agent hos Core Hospitality vil du spille en central rolle i vores Groups, Reservations & Support afdeling, hvor du vil være ansvarlig for håndtering af gruppeforespørgsler og -bookinger på tværs af vores hotelportefølje. Du bliver bindeleddet mellem kunder og hoteller og skal sikre en professionel og personlig service, der matcher vores værdier.

DIN ARBEJDSDAG
Som Group Sales Agent arbejder du primært med telefoniske og skriftlige henvendelser, hvor du vil sikre en effektiv, kvalitetsbevidst og serviceorienteret oplevelse for vores gæster og kunder. Din arbejdsdag foregår derfor bag en skærm. Dine arbejdsopgaver inkluderer:
 
  • Modtage og kvalificere gruppeforespørgsler fra både B2B- og B2C-kunder
  • Udarbejde skræddersyede tilbud og aktivt følge op for at maksimere konverteringsraten
  • Opbygge stærke og langvarige relationer med kunder med fokus på gensalg og loyalitet
  • Registrere og opdatere alle interaktioner og leads i vores hotelsystem
  • Koordinere og sikre en gnidningsfri overlevering af bookinger til gruppekoordinatorerne
  • Samarbejde tæt med Revenue-afdelingen for at sikre optimale priser og tilgængelighed
  • Analysere bookingmønstre og udnytte salgsdata til at målrette salgsindsatsen strategisk
  • Bidrage til optimering af interne salgsprocesser og den samlede gæsteoplevelse

VI SØGER EN KANDIDAT, SOM:
  • Har erfaring fra hotelbranchen, gerne inden for salg eller booking
  • Er naturlig i relationsopbygning og brænder for at yde god service
  • Har stærke kommunikationsevner og et kundeorienteret mindset
  • Arbejder struktureret, er proaktiv og trives med at have mange opgaver på én gang
  • Er vant til at arbejde med CRM-systemer og Microsoft Office-pakken (kendskab til Opera er en fordel)
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Er teamorienteret og værdsætter samarbejde

CORE HOSPITALITY TILBYDER: 
  • En udfordrende fuldtidsstilling på vores Servicekontor i Høje Taastrup
  • At blive en del af en ung, dynamisk afdeling under fortsat udvikling
  • En virksomhed i stærk vækst med gode udviklingsmuligheder
  • Ordnede forhold og engagerende kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde er højt værdsat
  • Personalepriser på hoteller verden over

ANSØGNING
Er du klar til at blive en del af vores spændende rejse som Group Sales Agent? Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning straks.
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Reservation Manager Sandra Zalpyte på tlf.: +45 2255 4437. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Core Hospitality
Core Hospitality A/S er en af Danmarks førende hoteloperatører og driver 20 hoteller i Danmark og Norge. Vi er uafhængige af varemærker og har fleksibiliteten til at drive alle typer hoteller. Vores portefølje inkluderer Four Points by Sheraton, Moxy, Fairfield by Marriott, Residence Inn by Marriott og Kirk Suites.

Ansøg
Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Sandra Zalpyte Reservations & Support Manager +45 22 55 44 37 saz@coreh.dk
Lokation:
Core Hospitality Dalbergstrøget 5, 1. 2630 Taastrup